7 nætter, 8 dage. Du rider 3-7 timer hver dag i 4 dage omkring Luxor og tilsvarende i 1½ dage omkring ridecentret ved Hurghada.
Turen er spækket med historiske steder, som vi dels rider til ,dels besøger i bil. I bil er indlagt en halvdags ekskursion til Kongernes Dal med Tutankhamun & Hatshepsut og en halvdags ekskursion til Karnak Templet .
I Luxor indkvarteres du på Villa Nile House. Villa Nile House er et charmerende gæstehus med fremragende service. Bygget i orientalsk stil og komfortabelt indrettede. Det har to terrasser på taget med udsigt over Luxor tempel og Hatshepsut tempel. Når du går ind på komplekset kan du nyde blomsterhaven og Bedouinhjørnet, hvor du kan slappe af og drikke en myntete eller den traditionelle egyptiske karkade. Ja, du er på ferie!
Bagest i haven finder du swimmingpool, jacuzzi og Hammam. Fra terrassen finder du spisestuen. En udendørs trappe fører op til soveværelserne og til de to terrasser på taget. Hvert værelse er fuld af karakter og har aircondition, LCD-tv og trådløs internetadgang. Samtlige værelser har eget badeværelse og en udendørs plads tæt på værelset.
I Hurghada indkvarteres du på Sultan Bey Hotel eller på Dawar El Omda Hotel:
Det firestjernede Sultan Bey Hotel er en fredelig alkove i det livlige Downtown område med udsigt over Kafr El Gounas betagende laguner. Sultan Beys laksefarvede og beige bygninger reflekterer den kulturelt forankrede nubiske arkitektur i dens smukt udformede kupler og buer, og er et dejligt traditionelt egyptisk tilflugtssted. Gæsterne kan nyde afslappende gåture gennem dens gyder, der fører til den spektakulære havnefront, hvor de mødes med en lille privat strand, en naturskøn swimmingpool og poolbarens træterrasse, der strækker sig over det krystalblå vand. Zeytouna Island, som er synlig fra poolområdet, ligger kun en shuttlebåd væk fra hotellet med sine tilgængelige restauranter, bar og liggestole.
Dawar El Omda Hotels 66 værelser afspejler rødderne til egyptisk kultur og tilbyder en traditionel oplevelse midt i luksus. Mens alle værelser deler røde og hvide farveskemaer, orientalsk indretning og marmorgulve, tilbyder hver enkelt et unikt touch.
Der er muligheder for at booke enkeltværelse. Rejser du alene og er du villig til at dele med en anden ad samme køn, og en sådan findes, vil dit enkeltværelsestillæg blive refunderet
Helpension - morgenmad og buffetmiddag på hotellet. Frokost serveres som picnic på ride og ekskursionsdage. Alkohol er ikke inkluderet i prisen, men kan naturligvis serveres og betales lokalt.
Araber og Baladi heste. Både araber og Baladi hestene er særdeles velegnede til det varme og tørre klima. De er veltrænede, rolige og meget udholdende. De er også arbejdsvillige og ivrige efter at behage rytteren En stor fornøjelse at ride
Der rides med engelske sadler og engelsk hovedtøj. Selv om sadlerne er absolut i topklasse anbefales det at tage forholdsregler mod sadelsår. Den tørre varme kombineret med mange timer i sadlen kan erfaringsmæssigt give sadelsår selv til meget vante ryttere. Emma, som ejer ridecentret, anbefaler "Lanacane® Anti Chafing Gel" eller lignende. Det kan købes på nettet og koster ikke ret meget. Brug det hver morgen før du rider ud, og det er faktisk også godt efter turen til at blødgøre huden.
3-5. Du skal være øvet og god rytter og i god fysisk form.
Der er min 2 og max 15 gæster og engelsk talende guide på turen. Ridestedet er engelsk ejet.
Bagagen transporteres mellem de forskellige indkvarteringssteder, du skal kun selv medbringe småfornødenheder til dagens ridt
Medbring tøj i neutrale farver og af bomuld (rarest i varmen). Sædvanligt rideudstyr, ride- eller vandresko med lille hæl, badetøj, kamera, kikkert, læbepomade, solcreme og solblokker, langærmet skjorte eller T-shirt, tørklæde til værn mod støvet i visse perioder. Det er et krav, at der bruges hjelm (som kan lånes på stedet - det anbefales dog at medbringe sin egen, så ved man at den passer), da man ellers ikke er dækket af deres forsikring. Det er en rigtig god ide at tage myggebalsam med.
Er som oftest varmt og tørt.
Det er sædvanligt at give drikkepenge i Egypten, og mange af medarbejderne er afhængige af tips. Der vil derfor blive opkrævet et drikkepenge beløb til fordeling mellem personalet på 100 USD på ankostdagen
Fly til og fra Hurghada, transfer til startstedet og retur, og evt. lokale drikkepenge
EG 119-01
Hent print-venlig PDF