São Paulo er givetvis det økonomiske og industrielle kraftcenter i Brasilien, ja måske i hele Sydamerika. Men det har også en mindre kendt side og tilbyder sig med noget af det fineste landskab og kultur i regionen. Og det er helt ideelt for rytteren, der gerne vil have en stor natur og kultur oplevelse.
Du rider gennem kaffe højlandet nordvest for São Paulo og besøger nogle af de historiske plantage ejendomme og ser på vejen en overraskende velbevaret naturrigdom. Det skiftende terræn går fra sletter op i bjergene, op og ned ad bratte skråninger, store plateauer, der byder på storslåede udsigter isprængt de lejlighedsvise kildevæld og vandfald. Variationen er også at finde i den kunst og det kunsthåndværk, som produceres i regionen: Der arbejdes med læder, keramik, broderier, der fremstilles marmelader, honning, kaffe, oste og naturligvis det lokale ildvand, cachaça. Kigger man efter god kvalitet går man ikke forgæves i området, hvor vi rider.
På turen besøger vi farmere, kaffedyrkere, der gerne deler ud af deres erfaringer og viden om kaffebønner, -avl og de bedste risteteknikker. Du vil også få en forståelse for hele processen fra plantage til du smager kaffen i din kaffekop.
I resterne af den atlantiske regnskov finder vi Jequitiba træet, skovens gigant, der kan blive over 40 meter højt og tre meter i diameter. Det ældste kendte eksemplar af træet er mere end 3000 år gammelt.
Regionen er velkendt for sin sorgløse, gæstfrie befolkning og for sit fine jordbundne køkken.
Den rige kulturelle arv, der er et resultat af bølger af immigranter, det myldrende plante og dyreliv med aber, hjorte, næsebjørne og mange arter af fugle, insekter og sommerfugle gør det til en stor oplevelse og fornøjelse at besøge regionen.