7 dage til hest, 9 nætter.
I luksus telte med gulve og rigtige, gode senge (2 stk.) med puder, lagner og tæpper. Der er god plads, vindue til ventilation og et lille fortelt, hvor man kan stille sko eller støvler eller nyde sin morgen te. Brusebad og toiletfaciliteter er tilgængelige i form af den medbragte "bathroom trolley" med rindende vand. Det varme vand til badet kommer fra tønder. Teltene er sædvanligvis placeret rundt om et centralt madlavningssted og er indhegnet med egnens traditionelle tekstil beklædte hegn. Køkkenet er "open-air" og gemt bag en skærm. Denne måde at lave camp på er meget gammel og blev brugt af de rige Maharajas tilbage i tiden når de rejste rundt i deres kongedømme. Der er ofte underholdning om aftenen rundt om lejrbålet af lokale musikere eller artister.
Helpension; Vi spiser morgenmad i campen mens frokosten nydes undervejs på trailen (enten medbringer vi selv en madpakke eller følge bilen kommer ud med frokosten). Der er flere stop undervejs, hvor vi tilbydes drikke. Som regel ankommer vi til den næste camp sent på eftermiddagen til en god kop te eller kaffe og et opfriskende bad. Efter lidt afslapning eller evt. lidt sightseeing serveres der en god middag. Drikkevarer er inkluderet i prisen, dog ikke alkoholiske drikke.
Vi rider på Marwari heste, der er særegen for denne region af Indien. Det er en meget gammel race, udviklet omkring byen Marwar tæt ved grænsen til Pakistan og den har en del araberblod i årerne. Den er karakteristisk ved ekstremt indadbuede ører, er velbygget og stærk, ikke så stor, max 148 cm og så har den et godt og stabilt temperament, er modig og intelligent. De er meget komfortable at ride, nogle af dem har i lighed med Islandshestens tölt en fjerde gangart, kaldet revaal, særdeles velegnet til at ride lange stræk hurtigt med rimelig komfort for rytteren.
Vi rider på gode kvalitetssadler, engelske - og militærsadler.
min 3. Man skal mestre de tre gangarter og være i form til at kunne klare 5 -6 timer i sadlen hver dag. Man må max veje 90 kg. Man rider engelsk ridning.
2-8 ryttere med en god og dygtig guide, der både kender egnen og alle hestene godt. De taler engelsk.
Bliver transporteret i jeep mellem vore camps
Let bomuldstøj med komfortable ridebukser,hjelm (kan lånes) eller solhat, ride- eller vandresko med chaps og varmt tøj til aftenerne. Solcreme, solbriller og en god myggebalsam kan man også få brug for. Der er sadeltasker til sadlerne, men da vi selv skal medbringe dagens frokost og vand er det måske en ide med en ekstra taske eller rygsæk. Der er kun ringe muligheder for at oplade batterier undervejs så det er en god ide at medbringe ekstra.
Der sker nye ting hver dag. Ofte er der muligheder for lidt sightseeing om eftermiddagen efter dagens ridning. Om aftenen er der ofte arrangeret underholdning af lokale musikere eller artister, der kommer til campen. Der er også steder, hvor de lokale landsby kvinder kommer og demonstrerer den traditionelle henna dekorering, som man så kan få malet på hænder og fødder.
Klimaet er tropisk og temperaturerne er i tiden fra september til midt april mellem 20 og 30 grader om dagen og 5-20 grader om natten. Der falder kun meget lidt regn i denne periode - regntiden ligger i sommermånederne.
Fly til Udaipur, transfer fra Pushkar, alkoholiske drikke
IN 4303
Hent print-venlig PDF