Vi rider en rute, der bringer os gennem områderne Antigonea, Lunxhwria, Pogon, Libohova og tilbage til Antigonea nationalparken. Vi følger nogle af de mest populære ruter, der blev benyttet af handelsfolk og deres karavaner for omkring 200 år siden. Turen er på omkring 180 km og kræver en god og fysisk fit rytter.
Planlæg din flytransport så du ankommer til Tirana lufthavn om formiddagen, men ikke senere end kl. 14:30. Du bliver efter ankomst og bagageudlevering mødt af dine værter og transporteret i minivan til Gjirokastra. Det er en tur på 250 km og vil tage omkring 3-4 timer.
Du indkvarteres på et traditionelt hotel 10 minutters gang fra byens historiske centrum og efter du har frisket dig lidt op efter rejsen kan du spadsere lidt rundt i byens historiske centrum og den spændende gamle bazar før middagen. Du kan også i byen besøge Enver Hoxha's hus (Hoxha var kommunistisk diktator i Albanien i mange år), byens slot og kirken og moskeen i den gamle bazar.
Middag serveres på god lokal restaurant og under middagen vil du få informationer om trailen og guiden vil spørge ind til dine ride erfaringer og dine ønsker for turen, så du kan få en passende hest, når turen starter efter en god nats søvn. Det anbefales at du køber et kort over området så du kan tegne ruten ind på kortet.
Efter traditionel morgenmad på hotellet er der fordeling af heste. Herefter rider vi ud gennem landskabet med retning mod landsbyen Karjan, der har været beboet siden middelalderen. Landsbyen var et af stoppestederne for de tidlige karavaner og kan prale af en malerisk kirke og den gamle romerske bro. Når vi krydser det landlige landskab, vil vi støde på små huse, haver og være vidne til traditionel landbrugs- og dyrkningspraksis. Turen udspiller sig midt i en kulisse af bølgende bakker, fredfyldte dale, larmende vandstrømme og majestætiske klipper. Undervejs vil vi opleve en betagende udsigt over floden Drino, også kendt som "Livets træ", en betydelig vandkilde, der er dybt rodfæstet i gammel hedensk tro.
På ruten vil vi støde på resterne af Santa Triada slottet, som blev rekonstrueret af Ali Pasha mellem 1809 og 1810. Dette strategisk placerede slot tjente engang som kontrolpunkt for karavaneruter og fandt senere brug i militære anliggender under den socialistiske æra.
Vi holder en velfortjent frokostpause i den naturskønne Shen Toder landsby.
Bagefter fortsætter vi turen og rider i cirka 1½ time, indtil vi endelig ankommer til den fortryllende landsby Karjan. Her vil vi blive budt hjerteligt velkommen af en lokal familie, som vil give os nattely. Til middag vil vi have mulighed for at nyde lækre retter lavet af lokalt dyrkede ingredienser hentet fra deres egen have, ledsaget af raki og vin, der tilbyder en ægte smag af regionen.
4-5 timers ridning
Efter morgenmaden fortsætter vi videre nordpå til landsbyerne Small Labova og Cajupi-dalen. Vi følger den gamle handelsrute på brostensveje i Zhapa med dens bjergpanorama, brede udsigter over bakkerne og dalene. Den første pause vil være i Lille Labova, en landsby, der er velkendt over hele syden for sin vidunderlige kirke og de store huse, der tilhørte købmændene, som nu for det meste ligger i ruiner.
Labova er fødestedet for Vangjel Zhapa, arrangøren af de første moderne olympiske lege. Zhapa var en kendt forretningsmand og filantrop, der levede for omkring 200 år siden. Efter at have besøgt kirken, en meget unik middelalderbygning, begynder vi at ride op i bjergene. Du vil blive imponeret over bjergets sjældne vegetation såsom bjergte, oregano, vild rose og andre endemiske planter som digitalis eller 'Dig–Dag', som det er kendt lokalt.
Siden følger vi en bjerg passage til Cajupi dalen, hvor vi stopper efter omkring 4 timers ridning ved nogle hyrder og deres store fåreflok. Her kan vi nyde vores frokost sammen med dem.
Du skal smage kildevandet fra Brati, opleve en typisk karavane station og et lille tårn, der fungerede som beskyttelse for karavanen mod tyve, Karakoll.
Topografien i Cajupi dalen er ideel for galopper og hestene er ivrige efter at efterkomme ønsket. Vi følger stadig karavane sporet til den næste station, der var en berømt tyvs strategiske domæne. Han hed Hija e Mallkuar eller "den forbandede skygge". Herfra røvede tyvene de karavaner, der passerede gennem Zagoria.
Du skal overnatte i landsbyen Nderan, placeret i hjertet af Zagoria regionen. Her skal du bo to nætter. Middag - et blandet måltid af lokale retter, lækkert. Du kan deltage i familiens dagligliv når de malker, tilbereder middagen eller kigger til deres bistader. Landsbyen er en af de vigtigste producenter af bjerghonning i det sydlige Albanien og der er 10 forskellige varianter at smage på.
Du er i sadlen omkring 6 timer
Du vågner op og fornemmer den friske luft fra bjergene. Morgenmaden er traditionel bjergmenu med frisk hjemmebagt brød, kiks, smør, ost, honning og mælk. Dertil bjerg te og tyrkisk kaffe. Så af sted mod landsbyerne Lliar, Hoshteva, Koncka og Nivan gennem meget varieret terræn med kløfter, floder, skov og stier både op og ned ad bakker. Blomsterdufte, frisk bjergluft, vilde landskaber, hyrder og deres dyr vil være en del af dagen.
Vi rider stadig på handelsfolkenes rute og passerer på afstand Rock of Zhej, der er et smukt naturmonument. Vi gør et kort stop ved en kilde ved Lliar, der blev rekonstrueret af Ali Pasha i det tidlige 19ende århundrede. Vi rider ned ad bakke ad en lidt besværlig rute til en sten bro bygget af Ali Pasha (broen kollapsede i 2018), som bliver vores picnic sted. I sommertiden er det indbydende at tage et forsfriskende bad i floden Hoshteva. Den byzantinske kirke i Lliar og klostret Nivan Saint Mehili passeres på vores videre færd. Vi gør et ophold ved Hostheva kirken, der blev bygget 999, en kirke der bl.a. er kendt for sine vægmalerier.
Nderan landsbyen, der var center for handel med kvæg tilbage i middelalderen, er igen vores nattelogi. Middag.
5-6 timers ridning
Formiddagens tur byder på en virkelig interessant oplevelse for rytter og hest. Efter morgenmaden rider vi gennem en lang bjerg dal, der er som skræddersyet til en god lang galop. Efter således at have fået pulsen op går turen videre mod endnu et gammel handelscenter. Turen gennem Pogoni området er en sand rejse i tid. Gamle byzantinske monumenter, ruiner fra kunstskatte og mytiske bjergkilder og skove møder os på vejen. Picnic bliver nær en af de mest berømte stenbroer ved Hllomo. Broen ligger virkelig i et afsides liggende område, men var en vigtig del af handelsruterne og kan kun nås på hesteryg.
Om eftermiddagen, efter ca 5 timers ridning kommer vi til Pogon regionens centrum, Polican landsbyen, en vidunderlig lille by befolket af en græsk minoritet. Her skal du overnatte hos en græsk familie. Vi kan udforske nogle af de meget specielle kult monumenter i byen fra middelalderen i selskab med vores værtsfamilie. Om aftenen skal vi udforske regionens kulinariske specialiteter og smage den lokale vin.
4-5 timers ridning
Vi forlader vores græske værter og rider til et andet beskyttet område og station for de gamle karavaner i den gamle by Libohova og Sufi klostret i Melan. Ruten går gennem bjergrigt og udfordrende terræn, krydret med skove og floder. Det er kulminationen på bjergtrailen at klatre op i 500 meters højde på Swallow rock over floden Suha. Langt fra alfarvej og herlig fredfyldt. Picnic ved kirken Labova of the Cross . Dette sjældne monument er den ældste kirke i Albanien og menes bygget omkring år 554 af kejser Justinian den Store. Kirken er dekoreret med en gammel træ iconosta med mange symbolske blomster og dyrescener.
Senere om eftermiddagen rider vi til Libohova, en lille by beliggende ved foden af Bureto bjerget. Byen var et vigtigt kommercielt centrum omkring det 17ende århundrede og er hjemsted for en berømt adelsfamilie, der har givet navn til byen. Du skal tilbringe natten hos en lokal familie og nyde en traditionel og delikat middag med forskellige smagsprøver på egnens kogekunst.
Du er i sadlen omkring 5 timer
Dagen i dag vil byde på en kortere ridetur på omkring 3½ timer. Efter morgenmade rider vi gennem bølgende bakker, Drinos dal og nogle få vandløb før vi klatrer op ad en stejl bakke for at nå Antigonea National Park, hvor vi stopper for et besøg. Antigonea blev bygget af kong Pyrrhus i 295 f.Kr. og opkaldt efter hans første kone Antigona, datter af kong Ptolemeus af Egypten.
Efter pausen rider vi endnu en time til stalden, hvor du kan nyde oplevelsen at slippe din hest fri på fold. En picnic frokost følger i landsbyen tæt på stalden.
Du bliver indkvarteret på samme hotel i Gjirokastra, som du stratede ud fra. Afskedsmiddag på en lille restaurant i den gamle basar. Senere på aftenen kan vi få en drink i en populær bar.
Efter morgenmaden er der transfer tilbage til Tirana .
Bemærk: Programmet kan ændres, hvis lokale forhold gør det nødvendigt.
Hent print-venlig PDF
Rejsedatoer
2025Dato | Pris | |
1. mar. - 8. mar. |
8 dage 9.740 DKK |
Book nu |
8. mar. - 15. mar. |
8 dage 9.740 DKK |
Book nu |
15. mar. - 22. mar. |
8 dage 9.740 DKK |
Book nu |
22. mar. - 29. mar. |
8 dage 9.740 DKK |
Book nu |
29. mar. - 5. apr. |
8 dage 9.740 DKK |
Book nu |
5. apr. - 12. apr. |
8 dage 9.740 DKK |
Book nu |
12. apr. - 19. apr. |
8 dage 9.740 DKK |
Book nu |
17. maj. - 24. maj. |
8 dage 9.740 DKK |
|
24. maj. - 31. maj. |
8 dage 9.740 DKK |
|
7. jun. - 14. jun. |
8 dage 9.740 DKK |
Book nu |
5. jul. - 12. jul. |
8 dage 9.740 DKK |
Book nu |
2. aug. - 9. aug. |
8 dage 9.740 DKK |
Book nu |
30. aug. - 6. sep. |
8 dage 9.740 DKK |
Book nu |
27. sep. - 4. okt. |
8 dage 9.740 DKK |
Book nu |
18. okt. - 25. okt. |
8 dage 9.740 DKK |
Book nu |
25. okt. - 1. nov. |
8 dage 9.740 DKK |
Book nu |
1. nov. - 8. nov. |
8 dage 9.740 DKK |
Book nu |
8. nov. - 15. nov. |
8 dage 9.740 DKK |
Book nu |
15. nov. - 22. nov. |
8 dage 9.740 DKK |
Book nu |