Rundt blandt seværdigheder omkring landsbyen Sevlievo. Du rider gennem smuk, varieret og frodig natur med skove, floder og store enge. Turen er også velegnet for mindre øvede ryttere
Landskabet i Bulgarien er perfekt til ridning da der næsten ingen hegn eller låger er, som man skal igennem. Store åbne flader og blødt bølgende terræn indbyder til lette, lange galopper og interessant ridning.
I århundreder har Bulgarien været bindeled mellem Europa og Asien med dets beliggenhed på transportvejen mellem de to kontinenter. Fra Bulgarien er der adgang til det vestlige Europa, til Orienten, til Mellemøsten og til Middelhavsregionen. Det gør naturligvis, at landet har haft en lang og tumultarisk, men også fascinerende historie og har i tidens løb været besat af grækere, skytere, romere, byzantinere og tyrkere, og de har alle efterladt sig spor i landskabet.
På denne tur rider vi rundt blandt seværdigheder i de smukke omgivelser i det centrale Bulgarien ved landsbyen Sevlievo. Vi besøger historiske mindesmærker, rider gennem varieret og frodig natur med skove, floder og store enge. Vi kommer også til foden af den berømte og imponerende bjergvæg Vitata Stena som vi rider langs på vejen tilbage til ridecentret. Vi bor og spiser ganske komfortabelt på hyggelige hoteller og gæstehuse
Turen er meget velegnet for mindre øvede ryttere