Efter ankomst til Keflavik Airport tager du lufthavnsbussen indtil Reykjavik Busstation BSI . Her vil dine værter modtage dig mellem 17.30 og 18.00 og køre dig ud til farmen nær Hveragerdi. Du indkvarteres og vi spiser middag sammen og får information om de næste dages program fra guiderne.
På denne dagstur opdager du det smukke landskab, der åbner sig op mellem de vulkanske bjerge og Atlanterhavet på det sydlige Island. Vi begynder turen på fine ride stier langs de brede enge, særdeles velegnede til at afprøve Islandshesten specielle gangart, tölt. Siden følger vi floden Gljúfurá til en gammel kirkegård, der er beliggende tæt på den mægtige glaciærflod Ölusá, hvor vi kan nyde et panoramisk vy ud over floddeltaet og de berømte vulkaner Hekla og Eyjafjallajökull, hvis vejret tillader. På en græsklædt sti kommer vi ned til det bløde, sorte lavasand på flodens bredder og gennem lavt vand til den grønne ø Lambey. På vores vej har vi gode muligheder for at spotte forskellige slags fugle, der lever i vådområdet i det nærliggende fuglereservat. Vi stopper op for at spise vores frokost midt ude i naturen før vi fortsætter gennem marker hen mod bjerget Ingólfsfjall, et taffelbjerg opkaldt efter den første kolonist på Island, Ingólfur Arnarson. En gammel vikingesti bringer os langs bjerget Reykjafall, hvor der er græssende får og heste om sommeren. På vejen tilbage til farmen får vi et glimrende vy over farmens omgivelser og landsbyen. Tilbage på farmen venter der friskbrygget kaffe med hjemmebagt kage.
Dagens tur byder på spektakulære udsigter til illustration af den storslåedeislandske naturs mangfoldighed. Vi rider gennem lavamarker hen mod de grønne bakker, der omgiver vulkanen Hengill. Hestene fører os siden sikkert op ad smalle stier til dalen Reykjadalur. På vejen passerer vi det smukke vandfald Djúpagilsfoss og mange varme kilder. I Reykjadakur får du mulighed for at tage et dejligt afslappende bad i en varm bæk. På vejen gennem dalen nyder vi fantastiske udsigter til de omgivende bjerge, til landsbyen Hveragerði og landsbrugslandet helt ud til kysten. I godt vejr kan vi også se Vestmanna øerne. Vi fortsætter på fine ridestier gennem den farverige geotermiske Gufudalur dal med mange hot springs, et område, der blev væsentlig større efter jordskælvet i 2008. Siden tager vi ruten gennem en grøn skov og langs siderne af Reykjafall bjerget tilbage til farmen, hvor vi kan nyde friskbrygget kaffe og hjemmebagt kage.
Husk at medbringe badetøj og et håndklæde til dagens ridt!
Omkring kl 16.15 er der transfer tilbage til Reykjavik. Ankomst ca. kl. 17.30
Hent print-venlig PDF