Vinter kurset byder på undervisning, både teoretisk og praktisk, i moderne ridehal kombineret med halvdags rideture ud i den fortryllende islandske natur. Der er også muligheder for sightseeing til Islands naturperler.
Vinter ridekurset er et kombinationsprogram bestående af både rideundervisning, teoretisk og praktisk, i stor, moderne ridehal og halvdags turridning ud i den smukke natur omkring ridecentret. Du kan også vælge besøg til eventuelle hestebegivenheder og/eller sightseeing. Du indkvarteres komfortabelt og rart på gårdhotellet eller på gårdens fine gæstehuse og kan nyde islandske specialiteter i restauranten. Der er naturligvis hot tubs på hotellet, og aftnerne kan tilbringes i den lokale geotermiske pool i Hveragerdi eller med at se en film om Islandsheste.
Kurset henvender sig til ryttere på alle niveauer. deltagerne deles ind i små grupper efter deres evner på hesteryg. De ryttere som er vant til at ride Islandshest kan udvikle deres rideevner på forskellige, veltrænede heste. Ryttere der er vant til andre typer heste lærer at ride islandshest med fokus på at mestre den specielle gangart tölt korrekt og at forstå forskellen på at ride stor hest og Islandshest. Afhængig naturligvis af tidspunktet for din valgte ferie vil der være muligheder for at se nogle af Islands bedste heste på et af de populære hesteshows, der normalt finder sted mellem januar og april. Vi kan oplyse om specifikke datoer. Hvis du gerne vil kombinere dit ophold med besøg til de berømte Geysir, Gullfoss vandfaldet og Thingvellir naturpark kan du erstatte sidste eftermiddags ridning med en sightseeing tur. Hver dag består af ridning både formiddag og eftermiddag, enten lektioner eller 2-3 timers turridning i naturen omkring ridecentret med instruktioner på vejen. Vi er fleksible med programmet, så der bedst muligt kan kreeres et individuelt program for hvert kursus, afhængig af sæson og antallet af deltagere.
Undervisere er Hróðmar Bjarnason, der er en erfaren og licenseret rideinstruktør og Ida Thorborg, som har gået tre år på Hólar Universitetets Department of Equine Science. Ida har trænet ungheste på ridecentret siden 2014 og var ansvarlig for at træne de to hopper, der scorede højt på avlsshowet i 2017. Kurset inkluderer en demonstration af hendes daglige arbejde med unghestene.
Undervisningssproget er engelsk og skandinavisk