Tur deltagerne ankommer til Keflavik Airport, tager bussen fra Keflavik til Reykjavik (BSÍ, endestationen). Repræsentanter for værterne tager imod mellem 17:30-18:00 og der er arrangeret transport til farmen ved Hveragerdi. Du indkvarteres i hytte og vi har fælles middag, hvor guiderne vil informere om turen.
En bus kører os over højlandet fra farmen til byen Borgarnes i den vestlige del af Island, hvorfra vores ridetur begynder. Vi starter ud fra en stald ved Borgarnes og rider ind i området omkring Snæfellsnes. På vejen krydser vi Langá floden, der er en af Islands bedste lakse floder. Turen i dag slutter ved den gamle gård Grímsstaðir, hvor vi efterlader hestene for natten. Vi køres i bus til farmen Snorrastaðir, der ligger tæt ved det pittoreske krater Elborg á Mýrum. Vi kan spadsere op til krateret og slutte dagen med et afslappende bad i en "hot tub".
20 km, 4 timer.
Vi møder hestene ved Grímsstaðir og følger en gammel sti langs Grimsstadamúli bjergene. Vi fortsætter med flokken vestpå, rider på smalle stier gennem et lavafelt nær åbningen af Hitárdalur-dalen. Hitará-floden krydses nær det palagonitiske bjerg Grettisbæli, og ruten fortsætter langs Fagraskógarfjall med en flot udsigt over Mýrar-distriktet og kysten på Löngufjörur. Vi afslutter turen på gården Snorrastaðir og bliver der igen natten over. 36 km, 5-6 timer.
Turen er primært langs de sandede strande ved Löngufjörur, og timingen afhænger derfor af tidevandet. Vi skal måske starte tidligt om morgenen, eller om eftermiddagen, for at komme af sted ved ebbe. Vi vader til Haffardará flodens udløb nær gården Stóra-Hraun og holder en rast på en lille ø i flodens delta. Ruten går siden ind i landet og hestene efterlades ved farmen Skógarnes. Bussen bringer os til Hótel Eldborg i Staðarsveit, hvor vi tilbringer natten og har muligheden for at nyde et bad i den termiske swimming pool. 22-25 km, 5 timer.
Vi efterlader flokken af heste ved Skógarnes og udforske de naturskønne omgivelser med nogle håndheste, nyder endnu en rask tur på stranden med fantastisk udsigt over havet, bjergene og den majestætiske Snæfellsnes gletscher, hvis vejret tillader det. Hestene overnatter igen på gården Skógarnes, og vi kører tilbage til Hotell Eldborg. Ca. 20 km, 4 timer.
Vi tager alle hestene med os og rider fra Skógarnes på Löngufjörums sandstrande helt til gården Stakkhamar. Derfra går ruten tæt ved havet mod floden Stadará, langs kysten eller op på strandbankerne. Den sidste del af dagens rejse tager os langs hovedvejen på Snæfellsneshalvøen. Vi efterlader hestene på gården Langaholt og overnatter på Hotel Eldborg igen. 40-42 km, 7 timer.
På denne den sidste dag vælger vi vores bedste heste og fortsætter langs den sydlige del af Snæfellsnes. Vi krydser Búdarós floddelta ved ebbe på vej mod Búðir, et sted kendt for ekstraordinær naturskønhed. Vi efterlader hestene i en paddock og tilbringer lidt tid i de smukke omgivelser tæt på Snæfellsnes gletscheren, spadserer en tur ud til klipperne ved havet og holder vores frokostpause. Turen tilbage til Langaholt går langs sandstranden.
Om eftermiddagen tager vi bussen tilbage til Reykjavik, hvor turen slutter. 20-23 km, 4 timer.
Bemærk venligst, at middag i Reykjavik ikke er inkluderet.
Obs.: Turen med start 29 juli gennemføres i omvendt rækkefølge.
Hent print-venlig PDF