Ankomst og indkvartering på et af farmens fine gæsteværelser. Om aftenen skal du møde guiden og de andre gæster for at høre lidt om turen de kommende dage og for at lære hinanden at kende
Hele dagen på hesteryg mest for at sikre et rigtig godt match dig og hest imellem. Midt på dagen holder vi picnic og returnerer til farmen ud på eftermiddagen
Vi rider fra farmen langs græsmarkerne i Montevitozzo til bredderne af Fiora floden, hvor vi holder pause med muligheder for et bad i floden og vi spiser frokost i form af picnic. Om eftermiddagen rider vi gennem den gamle etruskiske by Sovana ( Poggio Prisca) og langs gamle etruskiske veje (Vie Cave), der er hugget ind i tuff klipperne for mere end 2000 år siden. Vi passerer det mest berømte monument i denne del af Etrurien, Ildebranda Graven. Længere fremme kommer vi forbi de gamle mure fra middelalderbyen Sovana. Herfra fortsætter vi mod Pitigliano og vores nattelogi. Middag og overnatning
Vi rider på den gamle San Giuseppe etruskiske vej til Pitigliano, så videre langs Frate Nuti etrusker vejen gennem vinmarker og oliven lunde indtil vi krydser Fiora floden og fortsætter mod gravstedet Poggio Buco. Vi følger fortsat floden indtil vi kommer til en farm, hvor vi skal tilbringe to nætter. Farmen avler og træner Maremma heste efter traditionelle metoder og ejerne af farmen har en privat samling af etruskiske artefakter, som de gerne fremviser for deres gæster.
Vi rider langs floden Fiora og ser Poggio Conte, hvor huleboere i det 16 århundrede byggede et kapel direkte ind i tuff klipperne. Ved frokost kommer vi frem til Pietrafitta, en ranch der avler og opdrætter Maremma heste efter traditionsrige metoder. Om eftermiddagen skal vi hjælpe de lokale Butteri (itaklienske cowboys) med at flytte Maremma kvæg og heste. Sent på eftermiddagen kører vi tilbage til gæstehuset, hvor vi overnattede sidste nat. Der bliver tid til afslapning ved poolen inden aftensmaden serveres.
Vi rider igennem det bølgende landskab med bakker og enge. Siden kommer vi ind i Lamone Forest Nature Reserve. Dette tætte skovområde, med vilde blomster og fugle som spætter og forskellige arter af falke, der er unikke for området, er vokset frem på et klippeterræn af vulkansk oprindelse. På vores vej møder vi kvæg af Maremma stammen, som lever i lysninger i skoven. Vi holder picnic og efter frokosten forlader vi igen skoven og krydser nogle bølgende bakker med spektakulære udsigter inden vi når frem til vores logi nær Mezzano søen. Det er en krater sø, et absolut paradis, hvor vi kan nyde et frisk bad i søens klare vand
Vi rider ud fra Mezzano søen langs marker, først til San Quirico og siden til Vitozza, en landsby rig på skatte fra middelalderen, slotsruiner og en kirke ved siden af utallige huler, der tjente som boliger indtil det 18ende århundrede. Herfra stiger vi ned til udspringet af Lente floden, klatrer op til Sorano og fortsætter siden ad etruskiske veje. Den videre færd går mod Montevitozzo før vi returnerer til farmen, hvor vi startede eventyret. Om aftenen skal vi nyde en farvelmiddag og hver deltager vil modtage en lille souvenir og et kort over ruten vi har redet.
Efter morgenmaden er der afrejse.
NB: Programmet kan ændres som følge af lokale forhold, herunder vejret.
Hent print-venlig PDF