Ankomst til Barcelona eller Girona og transfer til et smukt beliggende landhotel, et typisk catalansk hus bygget af natursten. Det stammer fra det 17. århundrede, og det er omgivet af skove såvel som valnødstræer og olivenlunde. Placeringen i dette idylliske område, hvor stilhed og ro hersker, gør dette pensionat til det ideelle sted at nyde naturen og slappe af. Den kærligt designede have, poolen, engene og skoven giver en dejlig atmosfære. Herligt sted at starte din rideferie!
Lækker morgenmad efterfølges af en kort transfer til hestegården, hvor vi møder vores stolte spanske firbenede partnere. Vi sadler hestene og starter vores første ridedag, der fører os gennem tætte steneg- og pinjeskove mod floden Fluvia. Solstråler bryder gennem det dybtgrønne løv i den tilsyneladende tropiske jungle. Bambus grænser op til stien, og klatreplanter og vinstokke vokser omkring træerne. Vi er i Spanien, men atmosfæren minder os om Costa Rica.
Ved floden venter et frokostbord tilberedt med kærlighed på os. Vi nyder forskellige catalanske lækkerier. Frisk salat, Manchego ost, hjemmelavet gedeost, frugter som figner, fersken og kirsebær afslutter den gode frokost.
Om eftermiddagen rider vi til vores ven Bogi. Den sydamerikanske have er vidunderligt afslappende. Dette unikke og romantiske sted er det første logi for både hestene og os selv.
Smukke stier snor sig gennem de dybtgrønne flodsletter. En afslappende stilhed omgiver os og det er først når vi rider gennem de små catalanske landsbyer, at vi kan nyde den hypnotiserende klik-klak lyd fra hestenes hove i de smalle gyder.
Vi holder picnic ved en sø. Efter en god frokost og lidt siesta rider vi videre og galoperer mod kysten.
Afhængig af sæsonen tilbringer vi natten i et smukt strandhotel eller i en gammel restaureret mølle fra det 16ende århundrede.
Foran os ligger en lang sandstrand. Vandet sprøjter, sandet flyver, og vi galloperer ind i solopgangen. Hestene leger med bølgerne, mens vi prøver at holde os tørre. En uforglemmelig oplevelse!
I midten af bugten strømmer floden Fluvia ud i havet. Bag floden ligger vådområdet Aiguamolls. Midt i rismarkerne finder vi vores imponerende logi for natten: Cataloniens ældste P.R.E. (Pura Raza Española) andalusier stutteri.
Stutteriet har mere end 30 avlshopper og fremragende hingste, nogle med en betydelig indflydelse på opdrættet af Pura Raza Española. Hestene, der opdrættes her, er ikke kun kendetegnet ved deres skønhed, men også ved deres enestående psyke og ridevenlighed.
Udover vidunderlige heste og deres historie venter charmerende møblerede værelser på os. Vi har tid til at kigge rundt og slappe af. Og hvem ved - måske finder du dine drømmehest her!
Vi bliver forkælet med lækker paella med skaldyr og friske grøntsager om aftenen.
Vi galoperer forbi landsbyen Castelló med dens imponerende katedral. Vi krydser græsmarker og passerer i godt tempo vin og solsikke marker på vores vej til Perelada.
Her ankommer vi til Fina og Peres hyggelige gæstgiveri, hvor vi skal tilbringe natten. Den smukke have og svømmepølen er helt ideelt til en afslappende stund! Vi nyder vores picnic og ser frem til eftermiddagens oplevelser, hvor vi skal besøge byens herlige slot og den lokale bodega. Her lærer vi ikke blot om Cava fremstilling, men vi skal også smage på de fine produkter. Salud!
Vi følger floden Llobregats løb og rider siden gennem det vilde landskab ved foden af Albera bjergene. Skove af kork og sten-eg dominerer landskabet kun afbrudt af spredte vinmarker.
Vi besøger en familieejet vingård og smager en af de bedste vine her i lavlandet og nyder catalanske lækkerier.
Fyldt med ny energi rider vi langs intrikate sten terrasser med tussegamle oliventræer. Olivenolien fra dette område spiller en stor rolle i det catalanske køkken. Talrige farverige blomster vokser i flodsletterne ved Orlina. Spændende geologiske formationer og gamle keltiske gravmæler fra før Kristus minder os om egnens lange og fantastiske historie.
Lavlandet i Ampurdán minder om et forvokset amfiteater som det ligger omgivet af bjerge, som udløber i Rosenbugten.
Vi overnatter i Emilias country house i landsbyen Garriguella, som ligger i et vinområde. Den smagfulde indretning, whirlpoolen og skønne omgivelser er helt perfekte til lidt afslapning. Emilia er velkendt for sit lækre Middelhavs køkken, som vi får god lejlighed til at stifte nærmere bekendtskab med.
Sikre på hovene klatrer vores heste over kystbjergene, de sidste udløbere fra Pyrenæerne.
Når vi når toppen af bjergkammen belønnes vi med et bjergtagende udsyn ud over hele Golfo de León (Løvebugten) helt op til det mystiske bjerg Canigó.
Efter en lækker picnic ved stranden tager vi tilbage til Emilias country house. Det er næsten tid at sige farvel, men først skal vi nyde en sidste middag sammen og dvæle lidt ved minderne fra en uforglemmelig uge.
Transfer tilbage til Barcelona eller Girona efter morgenmaden
Der kan forekomme ændringer i dagsprogrammet afhængig af vejr og sæson, og det er også muligt turen gennemføres i omvendt orden.
Hent print-venlig PDF
Rejsedatoer
2025Dato | Pris | |
23. feb. - 2. mar. |
8 dage 20.200 DKK |
Book nu |
16. mar. - 23. mar. |
8 dage 20.200 DKK |
Book nu |
6. apr. - 13. apr. |
8 dage 20.200 DKK |
Book nu |
11. maj. - 18. maj. |
8 dage 20.200 DKK |
Book nu |
14. sep. - 21. sep. |
8 dage 20.200 DKK |
Book nu |
5. okt. - 12. okt. |
8 dage 20.200 DKK |
Book nu |
16. nov. - 23. nov. |
8 dage 20.200 DKK |
Book nu |