Eksempel på et dagsprogram på ranchen:
kl. 9 morgenmad
kl. 9.30 - første ridetur
kl. 14 - frokost
kl. 17 - dagens anden ridetur
kl. 21 - middag
(Tiderne er vejledende og kan ændres pga. lokale forhold)
Rideturene er gode stjerneture ud fra ranchen med ca. 2 timers ridning formiddag og yderligere ca. 2 timer om eftermiddagen. Du kan også vælge kun at ride enten formiddag eller eftermiddag - så har du tid til overs til andre aktiviteter. Du vælger selv, hvordan du vil placere dine valgte ture (5 eller 10) under opholdet
Tilvalg:
Der er muighed for et herligt strandridt på Atlanterhavskysten, en tur der er meget eftertragtet blandt gode ryttere. Turen arrangeres efter ønske for ryttere, som har vist, at de er sikre i en rask galop. Det kan bestilles af få personer eller mindre grupper, som kan transportere sig selv, derfor anbefales det at have en bil til rådighed. Det gælder halve eller heldagsture på stranden til € 80 eller € 150
Ryttere og heste læsses på bus og i trailer og kører sydpå tidligt om morgenen. Vi kører langs Costa del Sol, hvor vi passerer Marbella og Estepona, den historiske klippefæstning ved Gibraltar, hvor vi, hvis vejret tillader det, har et smukt udsyn til det nordlige Afrika. Vi passerer Tarifa og følger Atlantkysten til Facinas.
Her begynder dagens ridt ved den finca, der opdrætter de berømte kamptyre "Nunez". Du kan beundre deres flotte, muskuløse og sorte kroppe på sikker afstand. Ridtet går ad Vereas, de ældgamle kvægspor i Spanien, forbi solsikke og bomuldsmarker og store hjorde af "retintas", de store røde køer, der er særegne for Spanien. Vi kommer frem til den lille fiskerby Zahara de Atunes, hvor vi gør rast ved et hotel, der ligger direkte ned til vandet.
Det er et passende tidspunkt for en frokostpause, og du skulle prøve deres friske tun, som er en lokal specialitet.
Eftermiddagen begynder på de brede hvide sandstrande, der som regel er ganske øde og kun besøges af nogle få fiskere om sommeren. Her går det bare af sted i rask galop - km efter km! Ind imellem kan du og hesten tage et forfriskende bad i bølgerne blå for at køle lidt ned inden det igen går derudad mod Barbate. Her venter bus og trailer på at transportere jer tilbage til ranchen.
Har du valgt et uge ophold eller mere kan der tilkøbes fra 1-2 og op til 3 dages trails , hvor du rider hele dage med picnic på turen og efterlader hestene på fold ude i terrænnet. Du bliver selv kørt tilbage til ranchen for overnatning.
Vi rider over Mijas bjergene og gennem dale og skove af eukalyptus, hvor den røde oleander blomstrer så smukt om sommeren. Vi medbringer picnic i sadeltaskerne og fortsætter over bjergene til Alhaurin, hvor hestene overnatter.
Du køres i bil tilbage til ranchen, hvor du spiser middag og overnatter.
Næste dag fortsætter vi turen langs floden, passerer Fuengirola og vender tilbage til ranchen, eksempel på en 2-dages trail.
Trails arrangeres ved min. 4 deltagende gæster.
Disse tilvalg bookes og betales på ranchen.
Hent print-venlig PDF
Rejsedatoer
2025Dato | Pris | |
1. jan. - 2. mar. |
f.eks. 3 dage 2.650 DKK |
Vælg |
2. mar. - 26. okt. |
f.eks. 3 dage 2.790 DKK |
Vælg |
26. okt. - 31. dec. |
f.eks. 3 dage 2.650 DKK |
Vælg |