Transfer fra Bordeaux og ankomst til Bonaguil og det smukke gite Hameau du Peyrié. Afslappende aften ved swimming poolen og middag på restaurant ved foden af Chateau de Bonaguil (ikke inkluderet i prisen).
Efter morgenmaden skal vi kl. 8:30 møde hestene, få en introduktion til omgangen med hesten og teste, hvordan de reagerer i forskellige gangarter. Vi starter ud omkring kl 9 gennem kastanje skove, der er et vidunderligt sted for lange galopper. Målet for i dag er bl.a. at indarbejde en rytme for fjerdedagens "endurance" ridt (langdistanceridt). På vejen iagttager vi typisk Perigord arkitektur, hvor byggematerialet er natursten.
Omkring kl. 12 er der frokost ved foden af Sauveterre slottet
Om eftermiddagen nyder vi nogle lette galopper på vejen tilbage mod giten ved Chateau de Banaguil. Denne storslåede borg, et fornemt eksemplar af tidens militære arkitektur, er den sidste af de befæstede borge i Frankrig. Borgen har aldrig været under belejring og er i bevaringsværdig stand.
Vi slutter dagen omkring poolen ved Gite de Charme le Hameau du Peyrié. Der er middag kl 21
Du er i sadlen 5 - 6 timer
Efter morgenmaden starter vi kl 08:30 hestetraileren og minibus og kører til til middelalderlandsbyen St Cirq Lapopie, et unikt syed i verden! Klassificeret som den smukkeste landsby i Frankrig, men også valgt som "franskernes" yndlingsby efter “Rocamadour”. Lige ud af middelalderen er denne landsby delvis et historisk monument!
Midt på formiddagen besøger vi landsbyen og kl ca 12 er der frokost med hestene ved foden af landsbyen, langs med floden.
Efter frokost rider vi på Lot flodens bred og krydser floden for at stige op til toppen over byen. Vi krydser en skov, der er som taget ud af Grimms eventyr. Sidst på eftermiddagen endnu et besøg i landsbyen inden vi vender tilbage til Bonaguil.
Der er middag kl 21
Du er i sadlen 4 timer
En rigtig lang dag i sadlen med masser af galopper. Vi sadler op og rider ud kl. 9 på en 45 km lang tur, hvor vi passerer det befæstede Bastide de St-Front-sur-Lémance og Lapacelle Biron. Tempoet skifter meget og der er mange korte og spændende galopper. Vi spiser frokost på Auberge de Chateau Biron, og vi besøger siden slottet.
Eftermiddagen byder på masser af ridning gennem St Avit, den pittoreske landsby Gavaudan, siden gennem en kastanjeskov ved Cuzorn, hvorfra der er nogle uventede udsigtspunkter til Lot dalen. Siden rider vi tilbage til Bonaguil og vores logi. Over middagen er der sikkert meget at snakke om fra dagens lange ridt.
Vi rider omkring 7 timer
Afslappende morgen med brunch omkring poolen, pakning af bagage og derefter af sted i minibus til Sauternes. Det er en 2 timers tur gennem Lot og Garonne. Vi kommer til departementet La Gironde, der især er kendt for sine fine hvide Bordeaux vine. Frokost omkring 12:30 og kl ca 15 rider en to timers tur gennem berømte vinmarker - Chateau Ychem, Chateau Trillon og Chateau Giraud.
Ved kl.17 besøger vi Chateau Filhot, hvor der er arrangeret vinsmagning.
Senere er der transfer til Mimizan ved Atlanterhavs kysten. Afslapning i ranchens gite ved poolen inden der serveres middag 21
Efter morgenmaden køres vi til hestenes fold og vi rider ud omkring kl 10. Det bliver en lang "endurance" dag. Vi rider i et helt nyt landskab, på bløde sandede stier i Europas største skov med spektakulære udsigter ud over Atlanterhavet og en af de smukkeste strande i Frankrig. Vi skal også nyde gode galopper i det hvide sand på Aquitaine kysten om morgenen eller om aftenen, afhængig af tidevandet. Vi vender sidst på dagen tilbage til giten, hvor der serveres middag kl 21
Du er i sadlen omkring 6 timer
Igen rider vi ud omkring kl 10 på et mere afslappende dagsridt til Aureilhan søens smukke bred, hvor vi spiser frokost. Om eftermiddagen rider vi ned til kysten og kan nyde solnedgangen på stranden.
Middag kl 21
Du rider omkring 4½ timer i dag
Afrejse efter morgenmaden. Transfer tilbage til lufthavnen i Bordeaux.
Bemærk: Alle tider er ca. tider - vi er jo i Frankrig
Hent print-venlig PDF